Jeg svedte og var gennemblødt og bange. Jeg forsøgte at glemme min angst ved at tænke på Felix og alle dem, jeg kendte. Jeg var rigtig bange. Jeg var begyndt at tvivle på, at jeg ville komme levende ud af det rør. Ja, måske ville jeg ikke blive fundet, før jeg var totalt vissen. Måske ville jeg aldrig nogen sinde blive fundet. Og det hele var ikke noget, jeg drømte. Jeg kunne smage rust blandet...